Ring til os på: 41 29 92 39

Jeg tager desværre ikke nye klienter ind i øjeblikket

For zoneterapeuten udgør dine fødder et spejl af kroppen. Dermed er det muligt at hente oplysninger om din sundhedstilstand gennem den måde dine fødder ser ud- og føles på. Foden indeholder også en mængde zoner, som repræsenterer bestemte knogler, muskler og organer i kroppen. Zoneterapi er systematiske trykkombinationer på disse zoner.

Da alt i kroppen er sammenhængende og afhængigt af hinanden, får blokeringer og nedsat energistrømning et sted betydning for helheden. Derved kommer kroppen i ubalance og sygdom kan opstår. Zoneterapi hjælper til at genoprette energi-flow, hvorved balance og sundhed igen kan få overtaget.

Zoneterapi er en naturlig og afslappende behandlingsform, som på en nænsom måde styrker din sundhed såvel  fysisk som psykisk. Zoneterapi kan bruges som selvstændig behandlingsform eller som supplement til anden behandling.


Hvordan foregår en zoneterapi-behandling:

Du ligger behageligt på en briks med støttende puder og evt. et tæppe over dig. Jeg sidder ved fodenden, og behandlingen foregår gennem forskellige massagelignende trykteknikker under og på fødderne samt ved ankler og skinneben. Jeg tilpasser trykket efter, hvad du synes er behageligt.

De fleste føler en form for afslapning og velvære under behandlingen. Undervejs vil din krop producere hormonet endorfin - et naturligt morfinlignende stof - som afslapper nervesystemet og derved virker smertelindrende og udløser følelsen af indre ro.

De fleste oplever dog også, at visse af fodens punkter er ømme. Da dette ofte betyder en svækkelse af energistrømningen til de tilhørende knogler, muskler eller organer oppe i kroppen, må stimuleringen opfattes som velgørende og et skridt mod at få det bedre.

Reaktioner under og efter behandlingen er naturlige og er kroppens svar på behandlingen.


Reaktion under behandlingen:

Ud over at føle velbehag og måske døsighed kan du også opleve at få det varmt eller omvendt komme til at fryse lidt. Din mave kan begynde at rumle og du kan føle opstemthed.


Reaktion efter behandlingen:

Indenfor det første døgn kan du opleve, at din urin bliver koncentreret og måske ildelugtende. Afføringsmønstret kan ligeledes ændres. De der har store koncentrationer af affaldsstoffer i kroppen kan efter de første behandlinger kortvarigt føle utilpashed. I enkelte tilfælde kan sygdomme bryde frem. Ikke alvorlige sygdomme, men forkølelse ondt i halsen og den slags. Se det som en stor udrensning, noget positivt. Din krop gør hvad den kan for at befri sig for affaldsstoffer og bringe sig selv nærmere sundhed og balance. Du kan føle større tørst og enten træthed eller øget energi. Du kan også opleve at få en bedre søvn og vågne op udhvilet.


Vigtigt

Organismen deponerer gift- og affaldsstoffer i kroppen. Derfor sigter en del af behandlingen mod at udskille disse. Da stofferne belaster organismen, er en afgiftning nødvendig, før en egentlig opbygning kan finde sted. Du skal derfor drikke rigeligt med vand efter behandling.

Ved at skylle legemet godt igennem, udskilles gift- og affaldsstofferne gennem urinvejene.

I forbindelse med en zoneterapeutisk behandling er der aldrig registreret tilfælde af alvorlige, negative konsekvenser. Dette skyldes, at zoneterapi udelukkende virker harmoniserende på organismen.

En behandling hos mig foregår i en rolig atmosfære med dejlig afslapnings musik, med mindre du foretrækker stilhed. Alt foregår i fuld fortrolighed.

Englevinger

Munkebakke 11
3230 Græsted

Tlf.: 41 29 92 39



Zoneterapi

Tryk her for at læse mere


Læs mere

Massage

Tryk her for at læse mere


Læs mere

Charkralæsning

Tryk her for at læse mere


Læs mere